
Kombiner mørk chokolade og rødvin for at skabe en luksuriøs og lækker pot de crème. For at opnå en silkeblød tekstur skal æggeblommerne tempereres langsomt sammen med varm fløde og bages i ramekiner i et vandbad, hvor varmen fordeles blidt og jævnt. Denne dekadente dessert er den perfekte afslutning til dit næste middagsselskab. Pot de crème kan laves op til to dage i forvejen, så det eneste, du skal gøre efter middagen, er at toppe dem med flødeskum og nyde øjeblikket.
HOVEDINGREDIENSER
- Chokolade
Ingredienser
Fremgangsmåde
Ingredienser
- 120 ml tør rødvin (f.eks. cabernet sauvignon)
- 360 ml piskefløde
- 120 ml sødmælk
- 140 g mørk chokolade, hakket, plus ekstra til pynt
- 1/2 tsk. vaniljeekstrakt
- 1/8 tsk. salt
- 6 store æggeblommer
- 65 g sukker
- Flødeskum
-
Fremgangsmåde
-
1Forvarm ovnen til 160 °C. Bring vandet i kog i en kedel eller en gryde, og reducer varmen til lav for at holde det varmt.
-
2Hæld rødvin, fløde og mælk i en tung, mellemstor kasserolle, og lad det simre ved medium varme. Tag kasserollen af varmen, og tilsæt chokolade. Pisk, indtil den smelter og bliver jævn. Tilsæt vanilje og salt, og pisk det hele sammen.
-
3Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen i en stor røreskål. Pisk den varme chokoladeblanding i lidt ad gangen, indtil det hele er helt kombineret. Hæld blandingen over i en anden røreskål. Lad den køle af i 10 minutter, og fjern derefter evt. skum fra overfladen. Fordel blandingen forsigtigt i 6 minigryder eller ramekiner. Stil ramekinerne i en dyb bradepande. Hæld forsigtigt varmt vand i bradepanden for at dække 3/4 af højden på ramekinerne, og sørg for, at der ikke kommer noget vand i cremen.
-
4Sæt bradepanden i en forvarmet ovn og bag cremen i ca. 40 min., indtil den bliver fast, men midten stadig kan bevæge sig lidt, hvis du ryster den forsigtigt. Tag minigryderne ud af vandbadet, og afkøl dem i ca. 3 timer. Dæk dem til, og opbevar dem på køl, indtil de er klar til servering (kan forberedes op til 2 dage i forvejen).
-
5Pynt hver minigryde med en skefuld flødeskum, og top med revet mørk chokolade ved servering.