Din guide til Le Creuset-farver

Siden vi i 1925 introducerede signaturfarven Volcanic, har vi været kendt for at være banebrydende inden for farverigt køkkenudstyr af høj kvalitet. Vores specialister forandrede branchen ved at bringe dristige og ægte farver ind i køkkenet. Vi holder traditionen i hævd og tilbyder nu et uovertruffet udvalg af levende farver og trendførende nuancer. Man kunne endda sige, at farver er i vores DNA!


Men med så mange valgmuligheder ved vi, at det kan være krævende at vælge en farve. Hvis du er usikker på, hvilken farvepalet du skal vælge til din køkkenindretning, vil vores omfattende guide hjælpe dig med at udforske de forskellige muligheder, så du kan indarbejde vores farver i dit hjem i en stil, der afspejler din personlighed.

Image without a name

Find dit bedste farvematch

Vores designfokuserede tilgang har affødt nogle af verdens mest populære farvenuancer. Gå på opdagelse blandt vores mest populære og nyeste nuancer, og find dine egne farvekombinationer.

Lær om historien bag vores mest populære farver

Vores modige forpligtelse til farver skiller os ud— ligesom den gjorde i 1925. Få mere at vide om vores udvalg af farver, og hvad der inspirerede dem, nedenfor.

Image without a name

Rhône

Rhône rummer lige så meget historie som den franske vinregion, den er opkaldt efter, og er en overdådig rød så dyb, så luksuriøs, så saftig, at du praktisk talt kan smage dens rigdom. Det ultimative stykke køkkenudstyr, gennemsyret af nuancer og smag.

Image without a name

Cerise

Cerise er en direkte oversættelse af det franske ord for ‘kirsebær’, der får denne kollektion af køkkenudstyr til at skille sig ud på ethvert middagsbord. Denne levende røde farve siges at fremme appetitten og er indbegrebet af den passion, vi lægger i tilberedning af vores mest elskede opskrifter, samtidig med at den tilføjer dybde til andre varme toner.

Image without a name
 

Volcanic, det originale ikon

Den originale Le Creuset-signaturfarve siden 1925. Vores verdensberømte orange farve Volcanic er inspireret af farven på smeltet støbejern, der afspejler arven og håndværket ved Le Creusets støbejernskøkkenudstyr og er et ikonisk designelement. Dens glødende, selvsikre orange vil fyre op i dit køkken og vække appetit.

Image without a name

Nectar

Nectar giver en rig, gylden glød, lige meget hvor den er placeret. Som en blanding af en solstråle, en dråbe honning og et strejf af karamel er den designet til at glæde sanserne. Den perfekte måde at skabe et solrigt udtryk i køkkenet på. Du kan supplere de gule Nectar-toner med rige, dybe farver.

Image without a name

Bamboo

Bamboo er en alsidig og evergreen farve, inspireret af den tropiske græsart. Denne dybe, organiske nuance er skabt til at opløfte og berolige med sin grønne farve, der skinner som en evergreen skønhed på dit køkkenbord.

Image without a name

Deep Teal

Deep Teal er en kølig, lysende juveltone, der kombinerer blå med sanselige strejf af grøn, der afspejler farverne på tropisk løv og hav. Brug den til at berige mørkere paletter, skabe kontrast til lysere nuancer, eller lad den bade i sin egen skønhed.

Image without a name

Azure

Azure er en dristig, kølig og dyb organisk blå, der er designet til at løfte enhver indretning med sin kultiverede skønhed og ynde. Skab kontrast med en sprød, hvid farve, eller brug den i et hav af forskellige blå nuancer. Denne ægte blå farve har en kraftig gradient og får dine yndlingsgryder, -pander og tilbehør til at skille sig ud.

Image without a name

Chambray

Chambray er inspireret af det let flagrende stof af samme navn og er den blødeste skiferblå med grå undertoner. Den er fleksibel nok til at komplimentere fyldige og lyse toner eller til at tilføje tekstur og smag til en sprød, neutral farvepalet.

Image without a name

Sea Salt

Havets mest værdsatte, smagsgivende mineral har inspireret Sea Salt, som beriger enhver indretning med sine diskrete nuancer og stil. Lad den krydre en neutral palet eller blødgøre dristigere nuancer. Denne farve giver et sofistikeret touch til ethvert køkken og forbliver relevant i mange år fremover.

Image without a name

Pêche

Denne forfriskende farve af koral udstråler optimisme og glæde, hvilket gør Pêche perfekt til de ’særlige øjeblikke i livet. Pêche, der er en solrig farve med et strejf af blank glans, skaber en charmerende stemning i køkkenet og lyser op på ethvert bord.

Udforsk Pêche sortimentet
Image without a name

Meringue

Ligesom den franske delikatesse, den er opkaldt efter, er vores Meringue kollektion blød, ren og har en plads ved hvert middagsbord. Meringue er en luksuriøs elfenbenstone, der med sin bløde og cremede farvepalet inspirerer til elegance. Brug den med bløde toner eller som det neutrale element, der passer til alt.

Image without a name

Shell Pink

Denne støvet rosa farve er diskret, men alligevel dristig - den er meget nem at matche med det køkkenudstyr, du allerede har, og giver farveskalaen et friskt pust. Brug den som en fortryllende farveaccent, som en yndefuld note i en neutral indretning, en blød kontrast til rødt og orange, eller bare som en smuk farve i sig selv.

Image without a name

Flint

Vores Flint kollektion i en fundamental grå farve er omhyggeligt designet til at passe til alt i dit køkken. Farven er inspireret af ler og blankpolerede flintsten, der med sin neutrale og afbalancerede farvepalet nemt smelter sammen med din eksisterende køkkenindretning.

Udforsk Flint sortimentet
Image without a name

Black

Black er perfekt for moderne og elegante køkkenindretninger og er alt andet end enkel - den er særligt velegnet til at skabe kontraster i din indretning. Denne glansfulde sorte farve giver vores køkkengrej et fremtrædende udtryk og er fantastisk til at tilføje et strejf af dristige farver i dit køkken .

Udforsk Black sortimentet
Image without a name

Matte Black

Der er en grund til, at sort aldrig går af mode. Matte Black er vores hidtil dybeste matte version, tilsmagt med et lille glimt af glans. Den er klassisk og sofistikeret, passer til alt og ser altid fantastisk ud.

Udforsk Matte Black sortimentet

Nu når du har set alle vores farver, hvilke nuancer vil du så bringe ind i dit køkken? Ved at kombinere vores tidløse design med de mest trendy farver skaber du den perfekte blanding af funktionalitet og æstetik, så dit køkken skiller sig ud.