Lune crepes med æbler

Et godt råd fra Le Creuset:
Pandekage-panden bør ikke fjernes fra blusset under stegningen.  De gode varmeegenskaber i Le Creusets støbejern sørger for at pandekagerne bliver meget hurtigt færdige efter hinanden.

Nok til ca. 20 crepes
Ca. 1 lille times forberedelse og 3-4 minutters stegning til hver crepe

  • 250 gram mel
  • 25 gram sukker
  • 1 knivspids salt
  • 5 æg
  • ¾ liter mælk
  • 3 æbler
  • Kanel
  • Smør til stegning

Kom melet i en skål og tilsæt æggene, et af gangen. Pisk og tilsæt sukker og salt. Tilsæt gradvist mælken. Sæt det i køleskabet i en time.

Skræl imens æblerne og fjern kernehusene. Skær æblerne i tynde skiver. Steg æblerne på en Le Creuset pandekage-pande (eller evt. en Toughened-pande) i lidt smør for at give en skøn, karamelliseret smag.

Varm panden roligt op. Kom smør eller en neutral olie på panden, hæld en passende mængde dej på panden når fedtstoffet er varmet igennem. Tilsæt lidt stegte æbler og hæld lidt mere dej henover. Steg i ca. 2-3 minutter på hver side.

De lækre crepes kan drysses med flormelis eller fint sukker, smør eller kanel ved servering.

Velbekomme!

 
 
Når du har prøvet den klassiske opskrift, kan du eksperimentere med disse spændende variationer:

Tilsæt 2 spiseskefulde cognac, rom eller anden ønsket likør til dejen.

Du kan også prøve med vanilje, friskpresset appelsinsaft eller mandarinskal som giver dejlige, frugtige crepes.

EPiTrace logger