Støbejern

Download brugsanvisning til støbejern

Se vores svar på FAQ om støbejern her


Hvert støbejernsprodukt fra det omfattende sortiment, er individuelt designet for at sikre nem og alsidig brugbarhed, er tilpasset til alle former for madlavning samt alle komfurtyper. Læs venligst dette afsnit eller brugsanvisningen, der følger med støbejernsprodukterne, når du køber dem, før du bruger produktet første gang. Oplysninger vil hjælpe dig med at opnå de bedst mulige madlavningsresultater.

Fremstillingsprocessen

Le Creuset emaljeret støbejern har et verdensomspændende ry for dets høje kvalitet. Le Creuset producerer fortsat alt støbejern i den nordlige franske by Fresnoy-le-Grand, og eksporterer nu til over 60 lande.

Støberiet ligger stadig det samme sted, hvor det hele begyndte i 1925. I dag bringer fabrikken dig køkkengrej af uovertruffen kvalitet, som en kombination af avancerede støbe- og emaljeringsteknologier.

Fordi en række af de fremstillingsprocesser stadig beror på manuelle færdigheder, har hvert produkt sin egen individualitet, og derfor kan der forekomme mindre variationer i finishen. Dette ændrer dog ikke den generelle kvalitet eller ydeevne af produktet.

Den glasagtige emalje, som dækker hvert produkt helt, herunder alle kanter, er ekstremt holdbar. Endnu vigtigere er dens alsidige funktionalitet, da den høje kvalitet gør madlavning og rengøring nemt, samt giver mulighed for opbevaring af fødevarer.

Kvalitetsstandarder

Hvert støbejernsprodukt er manuelt inspiceret flere gange under fremstillingen for at sikre, at de strenge kvalitetsstandarder opretholdes. Alle ingredienserne i emaljen overholder gældende internationale standarder.

Le Creuset emaljeret støbejern i nutidens køkkener

Emaljeret støbejern er et enestående materiale og passer godt sammen med moderne krav til madlavning. Igennem århundreder har støbejern været anerkendt som et af de bedste materialer til køkkengrej, og i dag kan støbejernsprodukterne fra Le Creuset fås i mange forskellige former og størrelser, der giver mulighed for alsidighed i madlavningen. Produkterne kan bruges til næsten enhver opskrift, - suppe, steg, gryderetter, grillstegning og naturligvis til bagning såsom desserter, kager, tærter eller brød.

Når støbejernet anvendes korrekt, er det ikke blot muligt at opnå vidunderlig aroma og smag, men korrekt anvendt kan det også bidrage til en sund kost ved at optimere bevarelsen af næringsstoffer i maden.

Emaljeret støbejern er lige så effektiv til retter, der skal simre på komfuret, som det er til svitsning. Støbejern fastholder og leder varmen jævnt og effektivt, - dette er til din fordel, da du sparer energi ved at sænke temperaturerne under madlavningen. På bordet, kan en tildækket gryde holde maden varm længe – længe nok til både anden og tredje portion.

Også kolde fødevarer kan få gavn af støbejernet. Efter kort tid i køleskabet vil støbejernet være kølet tilstrækkeligt ned til at holde frugtsalaten kold på en varm sommerdag.

Sortimentet

Le Creuset tilbyder en bred vifte af former og størrelser, der passer til netop dine madlavnings- og serveringskrav. Elegant design og mange farver gør Le Creusets støbejern flot både i køkkenet eller på spisebordet.

EPiTrace logger